Ny web-shop afviger fra statistikken

Ny web-shop afviger fra statistikken
januar 16, 2015 Kenneth

Vi ønsker i Mzungu ikke at være en del af statistikken, som i følge EU’s statistikkontor viser, at kun en fjerdedel af alle danske virksomheder, med sin egen hjemmeside, har mulighed for online bestillinger, og kun 12 % har en online betalingsløsning.

Hurray, vi har derfor givet os i kast med e-handelsmarkedet og lancerer nu en spritny webshop til det private marked, som vi lover allerede nu kan det meste.

Ny webshop kan det meste  

Selvom vi primært omfavner erhvervskunder i vores forretning, så har vi på opfordring fra flere private kunder valgt at oprette en webshop løsning, som gør det nemt, billigt og sikkert at være kunde hos os. Vi accepterer de mest gængse kortbetalinger via PayPal, herunder bl.a. VISA og MASTERCARD. Webshoppen tilbyder i første omgang vores spydspidsprodukt Baobab-frugtpulver, men vi lover, at der løbende kommer flere spændende produkter til baseret på vores særlige koncept, som ikke kun vil være henvendt til vores erhvervskunder.

Ønsket om en webshop er opstået fordi vi gennem de seneste par måneder har arbejdet med de mest utrolige og mest engagerede madbloggere. De har med et åbent sind eksperimenteret og kommet med fantastiske ideer til anvendelsesmuligheder af Baobab-frugtpulveret. Hertil skal rettes en stor tak til de mange dygtige madbloggere.

Der er selvfølgelig altid plads til forbedringer og udbygninger af webshoppen, men lige nu, så vil vi nyde, at løsningen er kommet på plads. Men har du input og gode ideer til forbedringer, så hold dig ikke tilbage og kontakt os endelig, og vi tager det med i de løbende forbedringer.

Er du erhvervskunde?

Som erhvervskunde skal du fortsat tage direkte kontakt til os, hvis du er interesseret i vores produkter til at gøre din forretning til at unikt sted at handle og være kunde.

Se vores nye webshop!

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*