Livhuwani forsørger selv fire børn

Livhuwani forsørger selv fire børn

Livhuwani forsøger selv fire børn_800x500

Baobabtræets frugter har stor betydning, som indtægtskilde for den sydafrikanske fattige landbefolkning i Limpopo provinsen. Mød Livhuwani Tshiuhijahuuhj, som i de sidste fem år har erhvervet sig som indsamler af baobab-frugter, som hun bl.a. forsørger sine fire børn med.

Vores bil glider ind på en smal støvet sidevej og hvirvler samtidig rødbrunt støv op i luften. Regnen er forsinket i år har vi hørt flere sige og solen skinner også fra en skyfri himmel med en temperatur på 39 grader. Vi er i februar måned. Det er varmt, når man er vant til kolde Danmark.

Vi parkerer bilen ude foran et lille hus under et stort og skyggefuldt baobabtræ, hvor en enlig ko også har fundet hvile fra den bagende sol.  Baobabtræet vidner om, at vi befinder os i deres leveområde. I dette område  har baobabtræerne vokset i flere tusinder af år og de  trives på den varme og tørre skovsavanne.

Foran huset møder vi en smilende Livhuwani. Hun bor i en afsidesliggende landsby kaldet Muswodi Dipeni i Limpopo provinsen i et område, som også er kendt som det nordlige Venda. Nordpå finder vi Zimbabwe og bevæger man sig nogle få hundrede kilometer mod øst, så ankommer man til Sydafrikas største turistattraktion, Krüger Nationalparken, som grænser op til Mozambique.

Baobab, Liuhuwani

Livhuwani foran sit hus

Blev alene med fire børn

Livhuwani taler kun Venda, så vi har en tolk med til at hjælpe os, men uden at have vekslet et ord, kan vi allerede se på hendes levende øjne, at de virker imødekommende og fortæller om masser af livsmod. Livhuwani er i dag 39 år og hun starter med at fortælle, at hun var nødt til at forlade grundskolen lige inden hun blev færdig fordi hun blev gravid med sit første barn.

Livhuwani fortæller: ”efter jeg havde forladt skolen blev jeg gift med faderen og vi fik fire børn sammen, som i dag er 6, 10, 18 og 20 år. For nogle år siden døde min mand af sygdom, så nu er jeg eneforsørger og indtægten fra Baobab er blevet en væsentlig indtægtskilde for os i landsbyen. Tidligere brugte vi kun Baobab-frugtpulveret, når vi f.eks. havde ondt i maven”.

Livhuwanis børn bor i det lille hus, hvorfra de går i skole i henholdsvis folkeskole og gymnasium. Staten betaler for den grundlæggende skolegang, men der er behov for penge til at betale for skolebøger, skolemad, skoleuniformer m.v. Det er indtjeningen fra Baobab med til at betale for, men herudover er der også penge til at betale for husforbedringer, elektricitet, så børnene kan læse om aftenen og frugter på markedet, som hun videresælger og skaber en lille forretning ud af i landsbyen. ”Jeg har kendskab til en  anden kvinde i landsbyen, som har brugt indtægten fra Baobab til at betale for en cateringuddannelse til hendes datter. Datteren lever nu af at lave mad til møder og lignende. Jeg har også et ønske om, at mine børn skal kunne leve af deres uddannelse. Det vil kunne ske med min indkomst fra Baobab,” siger Livhuwani.

Baobab er den eneste indtægtskilde

For at forstå Livhuwanis situation, så er man nødt til at forstå den verden hun lever i. Hun bor i et område, hvor arbejdsløsheden er skyhøj. Arbejdsløsheden er på hele 86 % og når den nærtliggende kobbermine om nogle få år lukker, så vil arbejdsløsheden være endnu højere.  Herudover er uddannelsesniveauet meget lavt, idet 33 % af alle kvinder og 14 % af alle mænd aldrig har gået i skole. Livhuwani kan med rette betegnes, som én af de mange subsistensbønder i Sydafrika, der lever af hvad der kan frembringes af jorden, men som pga. manglen på vand ikke kan frembringe det store overskud. Indsamlingen af baobab-frugten er stort set den eneste væsentlige indtægt, udover det statslige børnebidrag, som landsbyboerne obligatorisk modtager. Baobab betragtes derfor af mange i landsbyen som en god indtægtskilde. Det er en lokal ressource, hvor indsamlingen ikke kræver teknisk udstyr og træet vokser flere steder i folks baghave.

Når vinden blæser

Når vinden blæser kraftigt, så ved Livhuwani, at hun skal ud og samle de nedfaldne baobab-frugter. ”Vi arbejder normalt sammen i mindre grupper på 2-3 mennesker, og når der er mange frugter, så tager vi en æselvogn i brug. Jeg har selv baobabtræer omkring mit hus, som jeg samler frugterne fra”, fortæller Livhuwani. Hun kigger med beundring på det nærtliggende baobabtræ, som står i hendes have og bugner med frugter i år. Frugterne er dog endnu ikke høstmodne. Det vil de først være i perioden mellem maj og oktober, når de har siddet på træet i ca. 6 måneder i den bagende sol. Herved tørrer frugtpulveret indeni baobab-frugterne på en naturlig måde.

Bæredygtig indsamling

Vi spørger ind til, hvordan Livhuwani betragter ejerskabet, når frugterne indsamles i den vilde natur. Tilsyneladende virker det ikke som et problem, da træerne betragtes som fælleseje og indsamlerne har hver deres områder og træer, som de samler fra. I de tilfælde, hvor der er tale om et træ på en mark, så spørger de først jordejeren om lov.

Væsentligt er det også at nævne, at hele indsamlingen bliver koordineret af en central landsbyleder, som sørger for at indsamlerne registreres og frugterne sendes af sted til forarbejdning på fabrikken, hvor frugtpulveret i en simpel proces udtages af den kapselformede baobab-frugt og skilles fra kernerne. Landsbylederens job er samtidig at sikre, at frugten høstes bæredygtigt, hvilket vil sige, at det kun er de nedfaldne frugter som må indsamles og at der efterlades nogle frugter, som kan være fødegrundlag for f.eks. aber og på sigt vil blive til nye baobab-træer,. Det vil dog tage lang tid inden de nye træer bærer de første frugter, da det typisk vil tage op til 200 år. Når der arbejdes med baobab-træer skal der derfor tænkes meget langsigtet.

Muligheden for et indtjeningsgrundlag i form af Baobabtræets frugter  har ikke bare  stor betydning for Liuhuwani og hendes familie, men også for hele landsbyen. Kommercialiseringen af baobab bidrager til at skabe en værdifuld platform, som allerede nu  bidrager til at forbedre levevilkårene for de mennesker der kæmper for at forsørge deres børn, give dem en uddannelse og mad på bordet hver dag. På sigt er potentialet endnu større i takt med at baobab bliver mere udbredt i resten af verden.

Den kommercielle indsamling af baobab-frugten startede tilbage i 2006 i området og i dag er mere end 1.500 mennesker involveret i indsamlingen.  Derudover arbejder mere end 20 personer på fabrikken med forarbejdning af frugterne.

Vi tager afsked med Livhuwani, som meget sigende står under det baobab-træ, som vi parkerede bilen ved. Frugterne sidder allerede på træet, men Livhuwani må vente på at solen og naturen har modnet frugterne, før de kan indsamles.

Baobab, baobabtræ, Liuhuwani

Livhuwani siddende ved et af flere af de baobabtræer, som er omkring hendes hus.

FacebookTwitterGoogle+

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>