Kokos-Baobab Parfait is

Kokos-Baobab Parfait is

Parfait, kokos, is

Parfait er det franske ord for perfekt, og det er netop, hvad denne is er.

Har du ikke en ismaskine derhjemme eller har du lyst til at prøve en naturlig luftig is, så er parfait sagen. Isen er lavet på æggeblommer, sukker og fløde, som er pisket til en luftig masse. I denne variant er Baobab-frugtpulveret den naturlige smagsgiver sammen med den cremede kokosmælk. Parfaiten er indbydende cremehvid og den smager forrygende, idet Baobab-smagen giver den fede kokossmag et friskt og meget opløftende pift. Den er nem at lave, så det er bare at komme i gang.

Klar til servering på: 4 timer og 40 minutter (med fire timers køl).

Antal: 4-6 personer

Ingredienser:

Parfait is – 4 æggeblommer, 1 dl flormelis, 30 g Baobab-frugtpulver, 5 dl kokosmælk og 6 dl piskefløde.

Råsyltede nashi eller alm. pære (Pynt) – ½ dl vand, 1 dl sukker, ½ citron, ½ tom vanillestang og 1 tsk Baobab-frugtpulver.

Sådan gør du – Parfait is:

  • Pisk æggeblommer med flormelis, baobabpulver og kokosmælk.
  • Pisk fløden til skum.
  • Bland de to med let hånd til en ensartet masse.
  • Hæld i en rugbrødsform, eller lign., beklædt med husholdningsfilm, og dæk parfaiten til med husholdningsfilm.

Stil på frys i ca. 4 timer. Det bedste er, hvis parfaiten ikke fryses alt for længe, så den bevarer sin cremede konsistens.  Husk at tage parfaiten op 10 minutter før servering, så er den bedst.

Server eksempelvis med råsyltede nashi, eller alm. pærer, som fremhæver smagen af pære i Baobab-frugtpulveret.

Sådan gør du – Råsyltede nashi:

  • Kog vandet op med baobab-frugtpulveret, sukker og vanillestangen . Skær den halve citron i både, og kom dem ved. Lad det simre i 20-30 min, til smagene er trukket ud i lagen og sukkeret er opløst.
  • Skær nashi pæren på et mandolinjern, i tynde skiver eller både, og hæld lagen over pærerne. Lad det trække i min. 1 time, gerne længere.

Ved servering sies lagen fra, brug evt en smule af den over eller ved parfaiten.

Ved anretning, pynt evt yderligere med ristede kokosflager.

Opskriften er udviklet i samarbejde med madbloggeren Nada, som har bloggen La Cucina Nada.

FacebookTwitterGoogle+

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>