Flyt verden én krone af gangen

Flyt verden én krone af gangen

Social Foodies, Miombo skovhonning, skovhonning, Mzungu, Afrika, Müslibarer

Flyt verden én krone af gangen

Virksomheden Social Foodies i København har fokus på autencitet og på at skabe en bedre verden. Vi har besøgt dem for at se, hvordan de fremstiller deres populære müslibar med vores økologiske Miombo Skovhonning.

Af Kenneth Jørgensen, Co-founder and Sustainable Business Developer, Mzungu

Når vi leder efter kunder, så leder vi efter mennesker, der har samme tilgangsvinkel til verden, som vi har i Mzungu. Social Foodies er et rigtig godt eksempel i København på en virksomhed, som gør en forskel ved at åbne en dør for varer fra Afrika. De åbnede allerede en dør til Afrika tilbage i 2013, hvor Social Foodies første butik i Charlottenlund slog dørene op. I dag er der kommet to butikker mere til på Nørrebro og Frederiksberg.

Populære håndlavede müslibarer

Det er i butikken på Frederiksberg, at jeg møder Morgan Davies. Jeg er blevet inviteret til at se på, hvordan de på stedet laver de populære håndlavede müslibarer.

Morgan er den helt rette til at fortælle om det, da han flere gange om ugen står for fremstillingen af müslibarerne, der resulterer i tilblivelsen af nye og friske forsyninger til Social Foodies tre butikker i Københavnsområdet. Han har arbejdet for Social Foodies i ca. 1½ år og er synligt stolt af sit arbejde. ”Vi har alle brug for arbejde, men når det samtidig kan kombineres med noget godt og støtte nogle gode værdier, så bliver man glad” siger Morgan, mens han behændigt styrer kagerullen hen over den næste bradepande med de kommende müslibarer.

Flere af ingredienser til müslibarerne er autentiske og kommer fra Afrika. Den overtrukne økologiske chokolade, med et kakaoindhold på 70 %, er fra CocoáFair i Sydafrika. Hertil kommer den økologiske Miombo Skovhonning, som er indsamlet fra et naturområde på størrelse med Sjælland med en meget høj biodiversitet, som findes i det nordvestlige Zambia. I müslibarerne er skovhonningen det naturlige bindemiddel for cashewnødder, mandler, hasselnød, sesam, græskar, solsikkekerne m.v, og skovhonningen efterlader samtidig et særligt kraftfuldt smagsindtryk sammenlignet med traditionel honning.

At stemme med indkøbskurven

Et kik rundt i butikken viser også en klar holdning til gennemsigtighed og produkter med fokus på autencitet og historie. Det er også derfor, at man gennem vinduet fra gaden kan følge med i, hvordan Morgan tilbereder müslibarerne. Jeg bemærker, at der under fremstillingen er flere forbipasserende, som nysgerrigt stopper op og iagttager processen.

Morgan lader sig dog ikke distrahere af de observerende forbipasserende, men fortæller mig, at han betragter det at købe ind, som en stemme på en bedre verden. ”Når jeg køber ind, så er det ligesom, at stemme med indkøbskurven”, siger Morgan. Denne nøgterne betragtning er måske i virkeligheden en rigtig god måde, at betragte verden på. Hvis du vil flytte verden, så start med at flytte dig selv. På den måde kan du flytte verden én krone af gangen, hvilket skriften på Morgans T-shirt også klart fortæller: ”1 pose nødder er lig med ½ års skolegang i Afrika”.

Jeg afslutter den spændende samtale med Morgan med at smage på de frisklavede müslibarer og jeg mærker klart, at de er lavet med ægte kærlighed til mad.

De frisklavede müslibarer m.v. kan købes hos Social Foodies følgende steder:

  • Kongevej 115, Frederiksberg C.
  • Nørrebrogade 41, København N.
  • Ordrupvej 42, Charlottenlund.
icon box image

Når jeg køber ind, så er det ligesom, at stemme med indkøbskurven.

Mzungu, Social Foodies, økologi, skovhonning, müslibarer, afrika
FacebookTwitterGoogle+