Det handler om at være nær

Det handler om at være nær
november 27, 2014 Kenneth

Det handler om at være nær. I sin familie, med sine venner, i sit samfund, i sin kreds, i sit liv, i sin natur og i sin verden. At mærke, at man gør en forskel for dem som man har kære.

Vi har i Mzungu valgt, at være nære og har derfor påbegyndt et samarbejde med ”Trees for All” omkring CO2-kompensation. Det lyder måske lidt kedeligt, men det er ikke desto mindre vigtigt, at være opmærksom på den verden vi lever i og af. Samarbejdet betyder, at CO2-udledningen forbundet med vores varetransport fra Afrika til Danmark kompenseres ved at plante træer og investere i beskyttelse af skoven. Vi ønsker med samarbejdet, at være til stede i den verden vi lever i og tage et fælles ansvar for vores gerninger. Det giver god mening for os at investere i netop beskyttelsen af skov, da vores produkter stammer fra skoven. Herudover så kommer en femtedel af verdens CO2-udslip fra afbrænding og ødelæggelse af skove overalt på Jorden, og der er derfor et kæmpe potentiale for CO2-kompensation i genrejsning og beskyttelse af ødelagte skove.

På nuværende tidspunkt støtter vi et skovbeskyttelsesprojekt i Bolivia. Ja, der var desværre ikke et lignende projekt i Afrika, men klimahensyn skal ses med de globale briller. I Bolivia er naturbeskyttelse, skovbrug og inddragelse af lokalsamfundene alle ingredienser i en innovation tilgang til at stoppe afskovning og er med til at give bønderne nye indkomstmuligheder. Et område på hele 7.200 ha bliver genplantet med oprindelige træarter i forbindelse med projektet. Projektet er helt i vores ånd, og vi har derfor valgt at støtte det, men vi arbejder på at finde lignende projekter, som vi kan støtte i Afrika.

Trees for All er en troværdig samarbejdspartner og certificeret med CBF-kvalitetsmærket, så det sikres, at CO2-kompesationerne sker korrekt og pengene går til det rigtige formål. Hver gang vi CO2-kompenserer, så udstedes der et e-certifikat med oplysninger om, hvor meget CO2 vi har kompenseret. Læs mere om Tree for All og projektet på deres hjemmeside.

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*